Glimt af Håb · 7. oktober 2026
- English version further down 👇
Efter en dag i skolen i Nakivale Refugee Settlement i Uganda, på den skole, som Léonce Bakenga og Hope for Refugees Organisation driver, sendte Léonce mig denne historie.
”I dag gav vi vores børn mad. 🍽️❤️
Før undervisningen i morges tændte vi et bål, satte den store gryde over gløderne og kogte grød til hvert eneste barn, der kom ind ad vores dør. Ét efter ét kom de – nogle meget små, nogle kom alene, nogle i slidt tøj, alle sammen sultne. Vi gav hvert barn en varm kop grød og så dem spise.
Jeg kan ikke fuldt ud beskrive, hvordan det føltes at se et barn, der ikke havde spist siden dagen før – måske endnu længere – sætte sig ned, holde koppen mellem begge hænder og drikke.
Stille. Fredfyldt. Som om barnet endelig havde fået lov til bare at være et barn et øjeblik.
Efter måltidet samlede vi børnene til dagens lektion – og vi underviste dem i kærlighed.
Det er børn, der kender til svigt, tab og vold. Børn, der er vokset op med at se de voksne omkring dem opslugt af vrede, sorg og smerte. Og i dag sad vi sammen med dem og talte om kærlighed – om hvad det vil sige at elske sig selv, at elske mennesket ved siden af sig, at elske selv dem, der har gjort én ondt.
Gennem De Tre Principper delte vi med dem forståelsen af, at kærlighed ikke er noget, man skal gøre sig fortjent til eller finde uden for sig selv. Den er allerede inden i dig. Den blev aldrig taget fra dig – ikke af krig, ikke af flugt, ikke af tab. Det er den, du er, under alt det, der er sket.
Børnene lyttede. Nogle stillede spørgsmål. Nogle sad helt stille med deres kopper i hænderne og tog det bare ind.
Og i det beskedne rum – med smuldrende vægge og børn siddende på måtter på gulvet – skete der noget helligt.
Disse børn, som verden i vid udstrækning har glemt, blev mindet om, at de er værd at elske. At de bærer kærligheden i sig. At deres liv betyder noget.
Det er De Tre Principper levende i Nakivale. Ikke som et foredrag. Ikke som et koncept. Men som en sandhed, der bliver sagt til børn, som desperat havde brug for at høre den.”
English version ❤️
A lesson in love ❤️
Glimpses of Hope · 7 October 2026
After a day at the school run by Léonce Bakenga and Hope for Refugees Organisation in Nakivale Refugee Settlement, Uganda, Léonce sent me this story.
“Today we fed our children. 🍽️❤️
Before class this morning, we lit a fire, set the big pot over the coals, and cooked porridge for every child who walked through our doors. One by one they came — some very small, some arriving alone, some in worn clothes, all of them hungry. We served each child a warm cup of porridge and watched them eat.
I cannot fully describe what it felt like to watch a child who had not eaten since the day before — perhaps longer — sit down, hold that cup in both hands, and drink. Quietly. Peacefully. Like they finally had permission to just be a child for a moment.
After the meal, we gathered the children for today's lesson — and we taught them about love.
These are children who have known abandonment, loss, and violence. Children who grew up watching the adults around them consumed by anger, grief, and pain. And today we sat with them and talked about love — what it means to love yourself, to love the person next to you, to love even those who have hurt you.
Through the Three Principles, we shared with them that love is not something you have to earn or find outside yourself. It is already inside you. It was never taken from you — not by war, not by displacement, not by loss. It is who you are, underneath everything that happened.
The children listened. Some asked questions. Some sat very still with their cups in their hands and just absorbed it. And in that humble room — with crumbling walls and children sitting on mats on the floor — something sacred happened. These children, who the world has largely forgotten, were reminded that they are worthy of love. That they carry love inside them. That their lives matter.
This is the Three Principles alive in Nakivale. Not as a lecture. Not as a concept. But as a truth spoken to children who desperately needed to hear it.”