Livsglimt · 5. oktober 2026 – eget foto fra Storgade i Sorø
Jeg står ved byens sivegade på vej til træning. Fra venstre kommer en bil. Den unge mand bag rattet accelererer kraftigt fra lyskrydset få meter væk.
“Han kører da godt nok alt for stærkt her,” tænker jeg.
Tanken når næsten at male resten af historien. Måske er han ligeglad. Måske tænker han kun på sig selv. Måske …
Så bremser bilen. Han stopper helt op og giver mig plads til at krydse vejen.
I samme øjeblik forsvinder hele fortællingen. Jeg mærker et stort smil brede sig. Jeg løfter tommelfingeren til ham 👍 Han smiler tilbage. Og jeg går videre.
De næste to mennesker, jeg møder, smiler også til mig. Jeg opdager, at jeg stadig går med det samme store smil.
Det slår mig, hvor lidt der egentlig skete. En bil stoppede og lod mig gå over. Det var alt.
Alligevel gik jeg på få sekunder fra en verden, hvor en fremmed var hensynsløs, til en verden fyldt med venlighed.
Ikke fordi han havde ændret sig. Men fordi mine tanker om ham gjorde.
Jeg går videre gennem byen. Stadig med et smil.