Livsglimt · 21. september 2026 – eget foto fra Sorø Sø
I går var det søndag, og jeg havde ingen planer. De seneste uger har været travle, både på arbejde og med aftaler i weekenderne, så jeg havde kun rengøring og tøjvask på programmet. Og så at give min træthed plads 🤗 For efter travlhed følger et naturligt behov for at koble af og sætte tempoet ned. For at være uden at gøre.
Sådan en dag var dagen i går.
Den plan var mit sind så ikke helt med på. For jeg skal love for, at tankerne havde travlt. Det var trælse, triste og tunge tanker. Og der var mange af dem. De tog den energi, der var, og efterlod mig tom og ugidelig. De kørte i høj fart som flere tog med mange godsvogne på en travl togstation! 🚉
Efter at have ligget på min sofa nogen tid gav jeg op! Jeg kunne mærke, at det ikke ændrede noget at ligge og håbe på, at jeg ville få det bedre, så jeg gav bare op. Mærkede tomheden og alle tankerne. Så måtte det være sådan.
Lidt efter stod jeg op og satte mig ved computeren. Jeg tænkte ikke, men gjorde det bare.
Alle tankerne begyndte at løbe gennem mine fingre ned i tastaturet 🤗 Ordene strømmede som en flod med tastaturets kliklyde. Jeg så ikke op på skærmen. Skrev bare, mens tankerne blev ved med at flyde som ord. Gennem mine fingre, ned på tastaturet og op på skærmen.
Efter nogen tid blev strømmen af ord langsommere. Tankerne ændrede en lille smule retning.
I starten oplevede jeg mange tanker med burde, som:
Du burde støvsuge!
Du burde vande blomster!
Du burde vaske tøj!
Du burde gå en tur!
Nu dukkede nogle andre tanker op:
Jeg kunne spise noget frokost …
Jeg kunne gå en tur …
Gå en tur!? Det føltes let.
Igen var det, som om kroppen bevægede sig, uden at jeg tænkte over det.
Sko på.
Jakke på.
Paraply med.
Ud ad døren.
Da jeg nåede ud på gaden, startede regnen. Paraplyen blev slået op. Regnen stoppede efter nogle minutter. Paraplyen blev slået sammen.
Lidt efter stod jeg ved søen under en blå himmel.