Glimt af livsforståelse · 16. oktober 2026
Siden jeg hørte om Sydney Banks og De Tre Principper, har jeg ofte hørt ordene ”Livet har dig”. Der er også skrevet tre bøger med den titel – også med fortællinger fra en krisetid som corona-pandemien – hvor forskellige mennesker fortæller om deres oplevelse af, at livet har haft dem.
I lang tid syntes jeg, at det var noget mærkeligt noget at sige. Jeg blev alligevel ved med at være nysgerrig, og langsomt begynder jeg at få øje på, hvad der måske ligger bag de ord. For hvad er Livet? Og hvad i alverden betyder det, at dette udefinerlige Liv ”har” mig?
Jeg begynder at få korte glimt af, hvad jeg tror, der ligger i de ord. Ordene begynder at få en betydning for mig gennem oplevelser i mit liv. Nogle gange sker det, når jeg tænker tilbage på episoder i mit liv. Som i efteråret 2024, hvor jeg af hele mit hjerte ønskede at komme med på Nana Askovs uddannelse til Hero’s Journey Facilitator.
Jeg var faldet over et opslag om at mærke sit kald på Facebook. Jeg havde lånt Nanas bog ”Dit Kald” på biblioteket og slugt den i løbet af få dage. Jeg havde meldt mig ind i Facebookgruppen Hero’s Journey for at dykke dybere. Der var så tydeligt noget i det, Nana beskrev, som kaldte på mig.
Nana og jeg havde en afklarende samtale, og Nana mente, at uddannelsen og jeg kunne være et godt match. Uddannelsen startede i november. Jeg var hooked, men jeg havde bare ikke pengene!
Ugen før uddannelsen skulle starte, skrev jeg til Nana, at jeg stadig rigtig, rigtig gerne ville med, men ikke havde fundet en løsning på det med pengene. Nana svarede kærligt tilbage, at der stadig var plads til mig, hvis jeg fandt en løsning.
Min far døde i september det år. Mine søskende og jeg gennemgik huset for private papirer og værdifulde ting. Jeg tog hans attachékuffert med mig hjem, for jeg huskede, at han havde sagt, der var vigtige papirer i den kuffert.
Jeg kunne bare ikke åbne den. Min hukommelse sagde mig, at den sekscifrede kode var hans soldaternummer, som stod på flaget fra hans soldatertid, som jeg også havde taget med mig hjem. De tal åbnede bare ikke kufferten.
Ude af stand til at komme på flere idéer til, hvilken kode han måske havde givet kufferten, gik jeg i gang med helt struktureret at flytte hver af de små skiver med tal ét tal ad gangen og så prøve at åbne kufferten.
Det tog tid. Jeg fik en vabel på min tommelfinger og holdt en pause. Nogle dage efter var min finger okay igen, og jeg satte mig med kufferten, mens jeg så en film.
Flyt, klik. Flyt, klik. Flyt, klik. Pludselig gik kufferten op!
Jeg så forbavset på talkombinationen og kom til at grine. Den stod på min mors fødselsdato: 270135.
Nysgerrigt åbnede jeg kufferten for at finde ”det vigtige” som lå i den. Til min store overraskelse lå der en lille taske med 25.000 kr. i den. Det var nok til at dække den første del af pengene til uddannelsen til Hero’s Journey Facilitator!
Jeg både græd og grinede af den mulighed, der pludselig havde åbnet sig.
Jeg ringede med det samme til hver af mine søskende for at sikre mig, at det var okay for dem, at jeg brugte pengene mod, at jeg udlignede beløbet ved beregningen af arven efter salget af fars hus. De sagde begge ”ja”, så med jubel i hvert ord skrev jeg til Nana, at jeg meldte mig til uddannelsen.
Den uddannelse blev den mest magiske og givende opdagelsesrejse ind i en forståelse af, hvordan jeg også kunne se på begivenheder i mit liv. Når jeg ser tilbage på den række af begivenheder i efteråret 2024, kan jeg se en sammenhæng, som jeg ikke kunne have tænkt mig til selv.
Jeg kunne absolut ikke tænke mig til, hvor pengene kunne komme fra til den uddannelse, som jeg ønskede mig af hele mit hjerte – for så havde jeg tænkt mig til det. Jeg kunne ikke vide, at min far havde penge liggende i den attachétaske. Havde jeg vidst det, havde jeg talt med mine søskende om det i september. Vi havde måske sammen fundet frem til koden, og jeg havde aldrig tænkt, at pengene kunne bruges til en uddannelse i november.