Glimt af livsforståelse · 7. september 2026
I nat fik jeg øje på et kontrolpanel. Et stort kontrolpanel med mange knapper, der stod og blinkede. Det var min opgave at trykke på de rigtige knapper og i den rigtige rækkefølge for at få ting til at ske.
“En sund krop, når jeg bliver ældre“ – en blå knap.
“Få flere livskloge samtaler” – en grøn knap.
“Få noget værdifuldt ud af mit mentorforløb” – en rød, blinkende knap.
“Gøre en forskel for mennesker, jeg holder af“ – en gul, lysende knap.
Jeg mærkede presset indeni ved billedet af knapperne på kontrolpanelet. Det endte med, at jeg ikke fik ret meget søvn ved alle tankerne om at skulle gøre det rigtige. Jeg må alligevel være faldet i søvn til sidst, for jeg sov godt, da vækkeuret ringede her til morgen.
Under bruseren kom jeg i tanke om kontrolpanelet fra i nat. Nu kunne jeg få øje på noget andet. På alt det, jeg allerede gør uden først at vide, hvad det skal føre til. Jeg skriver de fortællinger, jeg elsker at skrive. Og når jeg bliver berørt af noget eller nogen, får jeg lyst til at handle på det.
Jeg bevæger min krop. Jeg falder naturligt i snak med mennesker, jeg møder.
Jeg opdagede, at jeg havde taget ansvar for noget, jeg umuligt kan kontrollere.
Jeg kan bruge og træne min krop. Jeg kan ikke trykke på knappen ”sund krop også om 10 år”.
Jeg kan skrive et opslag. Jeg kan ikke trykke på en knap til ”nogen får lyst til at tale med mig”.
Jeg kan møde op til samtaler med min mentor. Jeg kan ikke trykke på knappen ”få noget værdifuldt ud af dem”.
De knapper findes ganske enkelt ikke.
Jeg troede, jeg skulle gøre mig fortjent til den fremtid, jeg længtes efter, ved at blive klar nok, god nok og gøre det rigtige. Men jeg kan gøre det, der falder mig naturligt at gøre lige nu. Gå turen. Deltage i samtalen.
Skrive fortællingen.
Møde op.
Hvad det kommer til at føre til, ved jeg ikke. Og måske behøver jeg slet ikke vide det.