Glimt af Håb · 1. september 2026
– English version further down 👇
Jeg kender hende ikke.
Jeg har aldrig mødt hende, og jeg ved meget lidt om hendes liv. Men Grace er et af de børn, der går i den skole i Nakivale Refugee Settlement i Uganda, som den 25-årige Léonce Bakenga og Hope for Refugees Organisation har været med til at skabe.
De seneste dage har Léonce delt fortællinger med mig fra skolen og fra sine møder med børnene der. Fortællinger fra en virkelighed, der på mange måder er så langt fra min egen, at jeg ikke kan forestille mig, hvordan det er at leve der. Alligevel rører hans fortællinger ved noget dybt menneskeligt i mig.
Som fortællingen om dette lille øjeblik mellem Léonce og Grace.
”Jeg gik ind i klasseværelset, og børnene sad der allerede — nogle på gulvet, andre tæt sammen på de få skolebænke, vi har. Og alligevel var der liv og energi i rummet, i samme øjeblik jeg trådte ind.
En lille pige, der hedder Grace, løb hen til mig og tog min hånd uden at sige et ord. Hun holdt den bare. Og i det øjeblik mærkede jeg noget, jeg ikke helt kan forklare. Ikke medlidenhed. Ikke sorg. Bare … nærvær.”
Jeg har ikke lyst til at tilføje ord til Léonces fine fortælling her. Så jeg vil bare ønske dig glæde og håb, uanset hvordan dit liv ser ud lige nu. ❤️
De kærligste hilsner
Helene – Ledt af Lyset ✨
English version ❤️
>> Léonce tells me, her name is Grace <<
Glimpses of Hope · 1 September 2026
I don’t know her.
I have never met her, and I know very little about her life. But Grace is one of the children who attends the school in Nakivale Refugee Settlement in Uganda that 25-year-old Léonce Bakenga and Hope for Refugees Organisation have helped create.
Over the past few days, Léonce has shared stories with me from the school and from his encounters with the children there. Stories from a reality that, in so many ways, is so far from my own that I cannot imagine what it is like to live there. And yet, his stories touch something deeply human in me.
Like this story about a small moment between Léonce and Grace.
“I walked into the classroom and the children were already seated — some on the floor, some squeezed together on the few benches we have. And yet the moment I walked in, the energy in the room was alive.
One little girl named Grace ran up to me and grabbed my hand without saying a word. Just held it. And in that moment, I felt something I cannot fully explain. Not pity. Not sadness. Just … presence.”
I don’t want to add more words to Léonce’s beautiful story here. So I simply want to wish you joy and hope, whatever your life may look like right now. ❤️
With my warmest wishes,
Helene – Ledt af Lyset ✨